Af uransagelige årsager er det mere ok i vores samfund at være fysisk syg, end psykisk syg - for når man er syg i øverste etage, f.eks. med depression, så burde man jo bare tage sig sammen, tørre øjnene og komme videre. Og gid det var så let; for hvis det var så let ville jeg da helst klart have gjort det for nogle år siden.
Nogle skjuler at de har psykiske problemer, og det kan jeg godt forstå, for der er fordomme over for det, jeg har dog været åben om det fra begyndelsen, da det ville blive for besværligt at lyve om det.
Jeg har været på psykofarmaka siden 2009, og fra efteråret 2012 har jeg været på tre forskellige piller, dog er jeg nede på to nu :-) Og som jeg har skrevet før så er der bivirkninger ved det, men effekten af pillerne er så meget mere værd, så det opvejer bivirkningerne.
Men der er en ting ved pillerne jeg ikke kan lide: afhængigheden. For leden løb jeg tør for den ene af mine piller, og recepten var blevet væk i systemet, og i al forvirringen glemte jeg at tage den anden pille, så jeg var 36 timer bagud med den ene pille og 12 timer bagud med den anden, og jeg havde det frygteligt! Jeg følte mig dehydreret, havde kvalme, var konfus, mine hænder sitrede, verden sejlede, jeg var svimmel, og havde helt igennem ret skidt, heldigvis kom jeg i tanker om at nogle få piller gemt i en toilettaske, så jeg fik dem indenbords og efter nogle få timer havde jeg det godt igen, men jeg følte mig lidt som en narkoman der havde brug for et fix, og dét var ikke så rart.
Men den kære psykiater siger heldigvis at jeg burde kunne begynde nedtrapning i løbet af sommeren.
Mht. at være åben om sin psykiske sygdom, så kan jeg kun anbefale det; da jeg kun har fået forståelse og tolerance fra min omgangskreds og kollegaer.
Så tak til Jer alle sammen :-)
Nogle skjuler at de har psykiske problemer, og det kan jeg godt forstå, for der er fordomme over for det, jeg har dog været åben om det fra begyndelsen, da det ville blive for besværligt at lyve om det.
Jeg har været på psykofarmaka siden 2009, og fra efteråret 2012 har jeg været på tre forskellige piller, dog er jeg nede på to nu :-) Og som jeg har skrevet før så er der bivirkninger ved det, men effekten af pillerne er så meget mere værd, så det opvejer bivirkningerne.
Men der er en ting ved pillerne jeg ikke kan lide: afhængigheden. For leden løb jeg tør for den ene af mine piller, og recepten var blevet væk i systemet, og i al forvirringen glemte jeg at tage den anden pille, så jeg var 36 timer bagud med den ene pille og 12 timer bagud med den anden, og jeg havde det frygteligt! Jeg følte mig dehydreret, havde kvalme, var konfus, mine hænder sitrede, verden sejlede, jeg var svimmel, og havde helt igennem ret skidt, heldigvis kom jeg i tanker om at nogle få piller gemt i en toilettaske, så jeg fik dem indenbords og efter nogle få timer havde jeg det godt igen, men jeg følte mig lidt som en narkoman der havde brug for et fix, og dét var ikke så rart.
Men den kære psykiater siger heldigvis at jeg burde kunne begynde nedtrapning i løbet af sommeren.
Mht. at være åben om sin psykiske sygdom, så kan jeg kun anbefale det; da jeg kun har fået forståelse og tolerance fra min omgangskreds og kollegaer.
Så tak til Jer alle sammen :-)
No comments:
Post a Comment